Kristian & Louise
Gift i 2025
Et bryllup i idylliske, grønne omgivelser
__________
Hvilke drømme havde I for jeres vielsesringe?
Vi drømte om at få nogle ringe, der virkelig passede til os som par og afspejlede vores personlighed. Især Kristian havde et ønske om noget anderledes – noget der skilte sig ud og ikke lignede det, alle andre har. Det var vigtigt for os, at ringene føltes unikke og personlige, og ikke bare noget vi havde valgt fra en reol.
Hvorfor valgte I at få dem specialdesignet til jer?
For mig var det vigtigt at få en ring, der matchede min forlovelsesring, så det hele hang smukt og harmonisk sammen. Kristian havde et klart billede i hovedet af, hvad han gerne ville have – og med hjælp fra Astrid, der formåede at visualisere og omsætte hans idé til virkelighed, blev ringen præcis, som han havde drømt om. Det var en stor tryghed at have nogen, der lyttede og forstod visionen fra begyndelsen.
Hvordan var oplevelsen med at designe jeres vielsesringe med longvé?
Oplevelsen var rigtig god fra start til slut. Ringene blev præcis, som vi håbede på, og vi var positivt overraskede over, hvor hurtigt de blev lavet uden at det gik ud over kvaliteten. Hjælpen og vejledningen hele vejen igennem processen var i top – vi følte os i gode hænder og aldrig i tvivl om, at vi havde valgt det rigtige sted.

Kristian & Louise fik skabt et personligt sæt vielsesringe, designet med fokus på både individualitet og sammenhæng. For parret var det vigtigt, at ringene afspejlede dem som mennesker – ikke blot som et klassisk valg, men som noget unikt, der føltes rigtigt for netop dem.
Ringene tager udgangspunkt i et tidløst formsprog, men med hver deres karakter. Louises ring er designet til at matche hendes forlovelsesring og skabe et harmonisk helhedsudtryk, mens Kristians ring bærer et mere markant og personligt design – formet ud fra en klar vision om noget, der skiller sig ud. Begge ringe er lavet i massiv genanvendt 14k guld, Kristians i guld og Louises i hvidguld. Louises ring var sat med 0.45 ct. lab-grown diamanter.

Hvad betyder jeres ringe for jer i dag?
De betyder virkelig meget for os begge. Hver gang vi kigger ned på dem, minder de os om vores bryllupsdag – men allermest minder de os om hinanden og det løfte, vi gav hinanden. Det er en lille daglig påmindelse om noget af det vigtigste i vores liv.
Hvilket råd vil I give andre par, der skal designe deres vielsesringe?
Hav en idé om, hvad du kan lide, inden du går i gang – så har du et godt udgangspunkt at arbejde ud fra. Det behøver ikke være gennemtænkt i mindste detalje, men bare en fornemmelse af din stil og hvad der betyder noget for dig gør hele processen meget nemmere og sjovere. Og stol på, at de rigtige folk kan hjælpe dig med at føre din vision ud i livet.
Kristian og Louises store dag blev foreviget af fotograf Polina Vinogradova (@themisspopo)

