En forlovelsesring er den ring, den ene part giver den anden i forbindelse med et frieri, som et synligt tegn på løftet om at ville giftes. Den bæres af den, der er blevet friet til, fra frieriet og frem til brylluppet - og ofte også bagefter, side om side med vielsesringen. I dag har ringen typisk en diamant som centersten, og det er netop stenen, der adskiller den fra den mere enkle vielsesring.

Forlovelsesringen markerer overgangen fra et forhold til et forlovet par. Den siger, at to mennesker har besluttet at gifte sig, uden at datoen for brylluppet nødvendigvis er sat endnu. Derfor er den både et løfte og en meddelelse: en ring, man går med hver dag, og som andre kan se.

Hvornår gives en forlovelsesring, og hvem bærer den?

Ringen gives ved frieriet. Den klassiske form er, at den ene part frier og samtidig rækker ringen frem, hvorefter den anden tager den på, hvis svaret er ja. Fra det øjeblik er parret forlovet, og ringen bæres frem til vielsen.

Traditionelt er det kvinden, der modtager forlovelsesringen, men det billede er blevet langt mere åbent. Nogle par vælger, at begge går med en ring i forlovelsestiden, og andre finder ringen sammen efter selve frieriet. Det bliver også mere og mere almindeligt at ende med to ringe i alt - én forlovelsesring og én vielsesring - frem for kun at have den ene.

At fri uden en ring ved hånden er fuldt muligt, og mange vælger bevidst at finde ringen i fællesskab bagefter, så modtageren selv er med til at bestemme sten, form og metal.

Hvad er forskellen på en forlovelsesring og en vielsesring?

De to ringe hører til hver sin del af forløbet. Forlovelsesringen gives ved frieriet og markerer beslutningen om at gifte sig. Vielsesringen udveksles ved selve vielsen og bæres af begge parter som tegn på, at ægteskabet er indgået.

Udseendet adskiller dem som regel. Forlovelsesringen har oftest en tydelig diamant, mens vielsesringen typisk er mere enkel - en glat ring eller en ring med små diamanter hele vejen rundt. Mange vælger at bære begge ringe samtidig efter brylluppet, og derfor kan det være en fordel at tænke de to sammen, så de sidder pænt ved siden af hinanden på fingeren.

Vil du dykke dybere ned i, hvordan de to ringe adskiller sig, findes en grundig gennemgang i artiklen om forskellen på forlovelsesring og vielsesring.

Hvilken hånd og finger sidder forlovelsesringen på?

I Danmark bæres forlovelsesringen på ringfingeren på venstre hånd. Ringfingeren er den fjerde finger regnet fra tommelfingeren, og det er også her, vielsesringen ender med at sidde efter brylluppet.

Skikken varierer fra land til land. I flere lande, blandt andet Norge og Tyskland, bæres ringen på højre hånd, så placeringen afhænger af, hvor man befinder sig, og hvilken tradition man følger. Har man både en forlovelsesring og en vielsesring, bærer mange dem på samme finger efter vielsen.

Er du i tvivl om placeringen, gennemgås spørgsmålet nærmere i artiklen om hvor forlovelsesringen skal sidde.

Hvilken sten sidder i en forlovelsesring?

Diamanten er den klassiske sten i en forlovelsesring. Den er det hårdeste materiale, der findes, og ligger på 10 på Mohs' skala, som måler mineralers hårdhed. Det gør den modstandsdygtig over for ridser og velegnet til et smykke, der bæres hver dag gennem mange år.

Diamanter til smykker findes i to varianter: naturlige diamanter, der er dannet i jorden over meget lang tid, og lab-grown diamanter, der dyrkes i laboratorium. En lab-grown diamant har samme grundstof, samme krystalstruktur og samme optiske egenskaber som en naturlig diamant - forskellen ligger i oprindelsen, ikke i selve stenen. Det er derfor ikke muligt at se forskel på lab-grown og naturlige diamanter med det blotte øje.

Hos Longvé fås de fleste ringe i begge varianter, så det samme design kan vælges enten med en lab-grown diamant eller med en naturlig diamant. Vil du læse mere om, hvordan de dyrkes, gennemgår artiklen om lab-grown diamanter processen nærmere, og hele udvalget findes i kollektionen med laboratorieskabte diamanter.

Hvilke diamantformer og ringtyper kan man vælge imellem?

Forlovelsesringen findes i mange udtryk, og valget handler i høj grad om, hvilken form diamanten er slebet i, og hvordan stenen er sat i ringen. Den mest udbredte type er solitaireringen, hvor én diamant sidder som centersten i en klofatning, der løfter stenen fri af ringskinnen.

Solitairering med én centersten

Solitaireringen er den klassiske forlovelsesring: en enkelt diamant, der får lov at stå alene. Fatningen med kløer holder stenen på plads og lader lyset ramme den fra flere sider. Formen på diamanten kan variere - rund, oval, pæreformet, cushion-slebet eller marquise-slebet - og det ændrer ringens karakter betydeligt, selv når resten af designet er det samme. En rund sten virker klassisk og symmetrisk, mens en oval eller marquise-slebet sten giver et mere aflangt udtryk. Se udvalget i kollektionen med solitaire rings, eller kig på en oval solitaire ring som eksempel.

Trilogyring med tre sten

Trilogyringen har tre diamanter på række: én centersten flankeret af to sidesten. De tre sten giver mere glans i bredden end en enkelt centersten og tolkes ofte som et symbol på fortid, nutid og fremtid. En round trilogy ring er et eksempel på den type. Hele kategorien findes under trilogy rings.

Pavéring med mange små diamanter

I en pavéring er ringskinnen sat tæt med mange små diamanter, så overfladen fremstår gennemgående glitrende. Pavé kan stå alene eller kombineres med en centersten, hvor de små sten fører op til den større. Det giver et rigt udtryk uden nødvendigvis at have én meget stor sten i midten. En round pavé ring viser princippet.

Hvilket metal vælger man til forlovelsesringen?

Metallet afgør ringens farve og danner rammen om diamanten. Longvés ringe fremstilles i 14K guld og 14K hvidguld, og valget mellem de to handler mest om, hvilken tone der klæder hånden og passer til modtagerens øvrige smykker.

14K guld har en varm, gylden tone, mens 14K hvidguld er sølvfarvet og giver et køligere udtryk. Hvidguld fremhæver ofte diamantens klare farve, mens guld giver en varmere kontrast til stenen. Skal ringen senere bæres sammen med en vielsesring, kan det være en god idé at vælge samme metal til begge, så de matcher på fingeren. Vil du vide mere om det ene metal, forklarer artiklen om hvidguld, hvordan det adskiller sig fra almindeligt guld.

Hvad koster en forlovelsesring?

Prisen på en forlovelsesring afhænger især af diamantens størrelse og af metallet. Diamantvægt måles i carat, hvor 1 carat svarer til 0,2 gram, og en større centersten betyder som udgangspunkt en højere pris. Formen, fatningen og mængden af diamanter i selve ringskinnen spiller også ind.

Der findes ikke ét fast beløb, en forlovelsesring bør koste - spændet er stort, netop fordi størrelse og udformning varierer så meget. En grundig gennemgang af, hvad der bestemmer prisen, findes i artiklen om hvad en forlovelsesring koster.

Skal man have to ringe?

Mange ender med to ringe: en forlovelsesring, der gives ved frieriet, og en vielsesring, der udveksles ved brylluppet. De to bæres ofte sammen bagefter, og derfor vælger nogle par en enkel vielsesring, der lægger sig pænt op ad forlovelsesringen.

Der er dog ikke nogen fast regel. Nogle nøjes med den ene ring, andre bruger forlovelsesringen som vielsesring, og atter andre vælger et sammenhængende sæt fra begyndelsen. Har du overblik over de forskellige muligheder, er det lettere at vælge et design, der fungerer, uanset om det skal stå alene eller kombineres senere.