Miriam & Kristoffer
Gift i 2024
Bybryllup tæt på natur og vand
__________
Hvilke drømme havde I for jeres vielsesringe?
Vi ønskede os noget som var unikt og personligt, men samtidig tidsløst. Det skulle være ringe som vi kunne bruge altid og for evigt, men som også var specielle og sagde noget om os.
Hvorfor valgte I at få dem specialdesignet til jer?
Netop fordi vi ønskede os noget personligt. Ved at specialdesigne fik vi mulighed for at skabe de helt rigtige og unikke ringe. En uventet ekstra bonus ved det blev også at processen i sig blev en meget rørende og smuk ting at samle os og tale om.
Hvordan var oplevelsen med at designe jeres vielsesringe med longvé?
Vi oplevede at vi var i meget omsorgsfulde og kompetente hænder, som hjalp os med at komprimere vores lidt spredte inspirationer til kerneproduktet vi endte med at få og elske.
Miriam og Kristoffers ringe er deres personlige version af et sæt tidsløse matchende guldringe. Begge lavet i genanvendt 14k guld og sat med laboratorieskabte diamanter i kvaliteten TW/W SI. Miriams ring (nederst) har en bredde på 4 mm. og er isat med totalt 0.22 ct. og Kristoffers ring (øverst) har en bredde på 5 mm. og er isat med totalt 0.06 ct.
Hvad betyder jeres ringe for jer i dag?
Vores ringe er både et symbol på vores samhørighed (som vielsesringe jo er), men også på vores unikke historie og tid sammen, og ikke mindst mindet om vores smukke bryllupsdag.
Hvilket råd vil I give andre par, der skal designe deres vielsesringe?
Tag jer tid til at lade jer inspirere. Vi lavede et inspirationsboard, hvor vi samlede vores ideer, så vi kunne tale og prioritere ønsker ud fra noget konkret.
En vigtig note for os var at vielsesringe skal være et smykke på tværs af tid og trends, så lyt til jeres mavefølelse og smag, og prøv ikke at lade jer påvirke for meget af tiden eller andre. Det er jeres unikke ring.