Et tennisarmbånd hedder ikke sådan, fordi man spiller tennis med det på. Navnet stammer fra en enkelt episode på en tennisbane i 1980'erne, hvor den amerikanske tennisspiller Chris Evert tabte sit diamantarmbånd midt i en kamp ved US Open. Låsen sprang op, armbåndet faldt af, og kampen blev sat på pause, mens hun ledte efter det. Historien blev fortalt igen og igen, og betegnelsen "tennis bracelet" hang ved den type smykke, hun havde på: en smal, fleksibel række af ens diamanter hele vejen rundt om håndleddet.

Før den episode blev det samme smykke typisk kaldt et diamantarmbånd eller en diamant-linje. Efter Chris Everts kamp overtog tennisnavnet efterhånden i daglig tale, og i dag er "tennisarmbånd" den almindelige betegnelse for netop den her stil.

Hvad skete der egentlig på tennisbanen?

Detaljerne varierer lidt fra fortælling til fortælling. Nogle kilder placerer episoden i slutningen af 1970'erne, andre ved US Open i 1987, og der er også uenighed om, hvorvidt armbåndet decideret røg af, eller om låsen bare gav efter. Det, alle er enige om, er kernen: Chris Evert bar et smalt diamantarmbånd under en kamp, det gik i stykker, og hun bad om at få stoppet spillet for at finde det.

Det interessante er ikke det præcise årstal, men at et sportsøjeblik gav navn til et smykke. Kombinationen af topsport og diamanter var usædvanlig dengang, og netop derfor blev historien husket.

Hvad kendetegner et tennisarmbånd?

Et tennisarmbånd er en række ens, slebne diamanter sat i fatning hele vejen rundt om armbåndet. Stenene sidder tæt og i samme størrelse, så armbåndet fremstår som en ubrudt linje af lys om håndleddet. Konstruktionen er leddelt, så armbåndet er blødt og følger håndleddets form i stedet for at sidde stift.

Den klassiske udgave bruger runde, brillantslebne diamanter, fordi den slibning kaster mest lys tilbage. Selve fatningen kan variere: hos Longvé findes tennisarmbånd både med klofatning, hvor små metalkløer holder hver sten, og i en bezel-variant, hvor en kant af metal omslutter hver diamant hele vejen rundt. En tennis bracelet med klofatning giver et åbent udtryk, hvor mest muligt af stenen er synlig, mens en bezel tennis bracelet har en mere afrundet og robust kant. Hele udvalget er samlet under tennis bracelets.

Hvor meget carat sidder der i et tennisarmbånd?

Den samlede diamantvægt afhænger af, hvor store de enkelte sten er, og hvor mange der sidder i rækken. Et tennisarmbånd angives derfor ofte med sin totale vægt i carat, hvor 1 carat svarer til 0,2 gram. Jo højere den samlede carat, jo bredere og mere markant fremstår rækken af sten.

Hos Longvé fås tennisarmbånd i et bredt spænd af samlede vægte, så man kan vælge alt fra en fin, diskret linje til et bredere armbånd med større sten. Et lavere carat-tal giver et lettere, hverdagsvenligt smykke, mens et højere carat-tal skaber en tydeligere effekt.

Metal og sten i et tennisarmbånd

Tennisarmbånd laves typisk i guld, og hos Longvé er de bærende metaller 14K guld og 14K hvidguld. Valget mellem de to handler mest om, hvilken farvetone man foretrækker, og hvordan armbåndet skal spille sammen med det øvrige smykkevalg.

Selve diamanterne fås både som lab-grown diamanter og naturlige diamanter, ofte i præcis samme design. En lab-grown diamant er dyrket i et laboratorium, men er kemisk og fysisk den samme sten som en naturlig diamant og har samme hårdhed på 10 på Mohs' skala. Med det blotte øje er der ingen synlig forskel på lab-grown og naturlige diamanter, og begge dele optræder i det samme leddelte armbåndsdesign. Ønsker man specifikt de dyrkede sten, findes de samlet under lab-grown diamonds bracelets.

Findes tennisdesignet i andre smykker?

Den samme idé - en tæt, ubrudt række af ens diamanter i fatning - bruges ikke kun til armbånd. Designet går også igen i halskæder, hvor stenene løber langs kæden på samme måde som langs armbåndet. En bezel tennis necklace følger nøjagtig samme princip om håndleddet som om halsen.

Vil man samle flere smykker med det gennemgående diamantudtryk, kan man kigge på necklaces og bracelets, hvor tennisstilen indgår side om side med andre design. Navnet blev født på en tennisbane, men selve stilen med den fine, sammenhængende diamantlinje er for længst blevet et fast element i klassiske smykker.