Man bliver grøn af smykker, fordi kobber i metallet reagerer med sved, hudolier og fugt. Kobberet danner grønne salte, der sætter sig som en tynd hinde på huden. Det er en kemisk reaktion mellem metal og hud, ikke et tegn på at huden fejler noget, og den grønne misfarvning kan vaskes af med vand og sæbe.

Reaktionen afhænger både af smykket og af din egen hud. Jo mere kobber et smykke indeholder, og jo mere sur din sved er, desto hurtigere opstår mærket. Derfor kan det samme smykke efterlade tydelige grønne spor på én person og slet ingen på en anden.

Hvad er det grønne på huden egentlig?

Den grønne farve er kobbersalte. Når kobber kommer i kontakt med ilt, fugt og de salte og syrer, der er i sved, oxiderer metallets overflade. Der dannes blandt andet kobberkarbonat og kobberklorid, som begge har en grønlig farve. Det er den samme proces, der over tid giver gamle kobbertage og statuer deres grønne belægning.

Når reaktionen sker direkte mod huden, lægger de grønne forbindelser sig som et tyndt lag på overfladen. Laget sidder ikke fast i huden og trænger ikke ind i kroppen. Det er harmløst og forsvinder, når du vasker området.

Oplever du derimod kløe, rødme eller hævelse, er det en anden ting end den grønne misfarvning. Det kan være tegn på, at huden reagerer på et metal i smykket, og her er nikkel den hyppigste årsag.

Hvorfor lugter mine øreringe, og hvorfor bliver huden grøn?

Grøn hud og lugt fra øreringe har ofte samme rod: en reaktion mellem metal, hudolie og bakterier. I et øre, der er hullet, samler der sig talg, døde hudceller og sved omkring stikket, og det kan give en karakteristisk lugt, uanset hvilket metal øreringen er lavet af. Kobber i smykkets legering kan oven i det give den grønlige misfarvning.

Lugten handler altså mest om renlighed omkring hullet, mens den grønne farve handler om metallet. Begge dele bliver kraftigere, hvis øreringene sjældent tages af og sjældent gøres rene. En fast rutine med rensning holder begge problemer nede - hvordan renser man øreringe gennemgår fremgangsmåden.

Derfor er kobber den egentlige synder

Rent kobber og legeringer med meget kobber står bag langt de fleste grønne mærker. Det gælder smykker i messing og bronze, som begge indeholder kobber, og det gælder billigere smykker, hvor kobber eller messing udgør selve grundmetallet.

Forgyldte smykker er en særlig udgave af samme problem. Her ligger et tyndt lag guld oven på en kerne af messing eller kobber. Så længe laget er intakt, rører huden kun guldet, men når belægningen slides, kommer grundmetallet frem, og så er man i praksis ved at bære kobber direkte mod huden. Det er typisk grunden til, at et forgyldt smykke kan virke fint som nyt og først begynde at farve af efter uger eller måneder.

Sølv i sig selv giver ikke grønne mærker, men sterling sølv er 92,5 procent sølv og 7,5 procent andre metaller, oftest kobber. Den lille andel kan være nok til at give misfarvning hos nogle. Longvé bruger sterling sølv til blandt andet signet rings og enkelte kæder og armbånd.

Reagerer 14K guld også med huden?

Rent guld reagerer ikke med huden. Det er et såkaldt ædelmetal, der modstår de kemiske reaktioner, som får andre metaller til at anløbe. Problemet er aldrig guldet selv, men de metaller det blandes op med.

Rent guld er for blødt til smykker, der skal bæres dagligt, så det legeres med andre metaller for at blive stærkt nok. I 14K guld er lidt over halvdelen rent guld, og resten er blandt andet kobber, sølv og zink. Kobberet er det reaktive, men i massivt 14K guld er det bundet stabilt ind i legeringen og ligger ikke frit fremme som et separat lag mod huden. Derfor opfører en massiv 14K guldring sig helt anderledes end en forgyldt ring med en kerne af messing, hvor kobberet kommer frem, så snart belægningen er slidt igennem.

Massivt 14K guld efterlader derfor sjældent grønne mærker under almindelig brug. Sker det alligevel, spiller din egen hud ind: sur sved og meget fugt kan fremkalde et svagt mærke selv på en legering med relativt lidt kobber. Det samme gælder 14K hvidguld, hvor guldet blandes med hvide metaller for at få den lyse farve.

Hvordan får man en ring til ikke at smitte af på fingeren?

Det sikreste er at vælge et smykke, hvor der ikke ligger reaktivt kobber frit mod huden. Massivt 14K guld og 14K hvidguld er gode valg, netop fordi der ikke er noget grundmetal, der kan komme frem og farve af. Platin og titanium misfarver heller ikke, mens forgyldte og kobbertunge smykker er dem, der oftest giver problemer.

Ud over materialevalget hjælper det at holde smykket tørt og rent. Tag ringe af, før du vasker hænder, dyrker sport eller bruger håndcreme, og tør smykket af, hvis det bliver vådt. Rester af sæbe, lotion og sved under en ring øger reaktionen, fordi fugten bliver fanget mod huden. En fast rengøringsvane fjerner belægningerne, før de bygger sig op - hvordan renser man smykker beskriver, hvordan du gør det skånsomt.

Er du særligt udsat for grønne mærker, kan du desuden opbevare smykker tørt og luftet, så metallet ikke anløber mellem brug.

Er grønne mærker farlige eller tegn på uægte guld?

Et grønt mærke er i sig selv harmløst. Det er en overfladereaktion mellem kobber og hud, ikke en allergi, og det vasker af. En allergisk reaktion viser sig anderledes, nemlig som kløe, rødme eller hævelse, og skyldes typisk nikkel snarere end kobber.

Grøn hud betyder heller ikke automatisk, at et guldsmykke er uægte. Næsten alt guld indeholder en smule kobber, fordi rent guld er for blødt til smykker, så selv ægte guld kan i princippet efterlade et svagt mærke under de rette betingelser med sur sved og fugt. Forskellen er mængden af kobber. Et massivt 14K guldsmykke har en lille, stabil andel, mens et forgyldt smykke kan være næsten rent kobber eller messing under en tynd belægning. Farver et smykke af konstant og kraftigt, er det oftere et tegn på netop en forgyldt eller kobbertung konstruktion end på, at guldet er falsk.